På skolen er studievejledningen en integreret del af undervisningen. Alle vores elever er tilknyttet et årgangsteam, der hjælper hver enkelt elev med at finde de bedste uddannelsesmuligheder, som passer til såvel interesse som kompetencer.
Da det ofte kan være uoverskueligt at få overblik over de mange uddannelses-muligheder, der er efter endt folkeskole, vil alle vores elever i 8. - 10. klasse få en grundig introduktion til de forskellige uddannelser inden for erhvervsskoleområdet.
Alle elever skal i brobygnings-/introduktionsforløb på Erhvervsskolerne i Aars. Eleverne skal efterfølgende lave en selvvalgt opgave om et erhverv og uddannelses-retning.Formålet er at afklare elevens fremtidigt uddannelsesvalg.
Eleverne skal tilmeldes forløbet senest 6 uger før påbegyndelse, og tilmeldingen vil ske sammen med teamet. Brobygningsforløbet skal foregå i nærområdet, således at vores elever kan bo på skolen.
Alle elever kommer til individuelle samtaler og teamet laver en uddannelses-parathedsvurdering i samarbejde med bogruppe-/kontaktlæreren. Vi samarbejder endvidere med det UU-center som eleven er tilknyttet i hjemkommunen.
Som forælder til et barn på Borremose, er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål omkring dit barns uddannelsesvalg. Dette kan du enten gøre ved at ringe til skolen, eller ved at sende en mail.