Sprog
Er du god til engelsk og har du lyst til at lære andre kulturer at kende på nært hold, så læs mere
- Lis Christensen
Sprog
Med den globaliserede verden, vi lever i, er det vigtigt, at vores elever også lærer om andre kulturer.
Ved at lære om andre kulturer, bliver eleverne også mere bevidste om den danske nationale og personlige identitet.
Hos Borremose Erhvervsefterskole udbyder vi valgfaget Interclass, der er for de elever, der har både engelsk og tysk i 9. og 10. klasse. En stor del af undervisningen tager udgangspunkt i, at eleverne deltager i et sprogligt samarbejde med elever fra et andet land, så de lærer om andre kulturer og udvikler deres sproglige færdigheder.
I det kommende skoleår samarbejder vi med den tyske skole Baden-Baden, hvor samarbejdssproget er engelsk. I efteråret modtager eleverne de udenlandske gæster på skolen. Eleverne kommunikerer med deres udvekslingskammerater både før, under og efter opholdet på Borremose Erhverveefterskole, og i slutningen af skoleåret skal vores Interclass elever på besøg hos vores samarbejdsskolen.
Faget er målrettet de elever, der har lyst til at arbejde med sprog, og som har lyst til at lære om andre kulturer.
På denne måde sikres det, at eleverne får trænet deres sprogkundskaber og får knyttet venskaber på tværs af landegrænser.